I USA raser en kulturel religionskrig, hvor fundamentalistisk kristendom med prædikanter i mange mærkværdige afskygninger bekriger både aborten, darwinismen og anden nymodens ukristelighed. Det rationelle og det religiøse verdensbillede står skarpt over for hinanden i en nation, der både er verdens mest ugudelige samfund og et af de mest troende. LÆS OGSÅNådesløs Guldpalmevinder ankommer med forrygende anmeldelser Religiøs satire burde således være en oplagt genre, men god religiøs satire er en mangelvare. Hvilket kan være en af årsagerne til, at 'Salvation Boulevard' er blevet udtaget til Sundance Film Festival. For den er faktisk ikke særlig god. Målet for satiren er letkøbt og stilen bekvemt selvtilfreds.
I stedet for at lave en virkelig giftig satire prøver 'Salvation Boulevard' forgæves at ramme en sort komedie lidt i pagt med Coen-brødrenes humor. Pierce Brosnan spiller den glatte vækkelsesprædikant Dan Day, der er godt i gang med at forvandle sin lille kirkebiks til en større religiøs kædebutik, da Skæbnen, Tilfældet eller Gud i egen høje person spiller ham et puds. Efter et debatmøde med en ateistisk professor (Ed Harris) kommer pastor Dan til at skyde sin modstander en kugle for panden. Dan skyder prompte skylden på sin troskyldige medarbejder Carl (spillet af komikeren Greg Kinnear). LÆS OGSÅSundance-chok var et radikalt træk for slacker-instruktør Godmodige Carl har en fortid som tjaldet Deadhead. Efter i årevis at have rejst USA tyndt i kølvandet på Grateful Deads koncerter har han nu slået sig til ro med en smuk kvinde, Jesus i hjertet og masser af skinhellighed. Og ved første lejlighed bliver han brugt som syndebuk. Det kan jo nok ryste selv en nyomvendt i troen. Måske er det også meningen, at 'Salvation Boulevard' skal ryste nogen i troen, men det gør den næppe. Dertil er den alt for letkøbt i sine karikaturer. Det er tydeligt, at Pierce Brosnan, Ed Harris, Marisa Tomei og Ciaran Hinds nyder projektet. Hvilket er typisk for det problematiske i en komedie, der ikke kan skjule det selvfede og selvretfærdige i sin attitude.


























