Kim Skotte: Noth by Northwest
Hatten af for geniale ’Vertigo’, men ’Menneskejagt’ er Hitchcockfilmen, jeg bare ikke kan stå for og aldrig bliver træt af. Den er hans mest indtagende film. Spænding for spændingens skyld og en opvisning i charme, timing og kontant suspense. En romantisk action-fromage, der aldrig er tæt på at klaske sammen.
Elegante Cary Grant er på toppen i rollen som den stakkels reklamemand Roger O. Thornhill, der bliver hvirvlet ind i en farlig bunke dramatik, da han forveksles med en spion og anklages for at have likvideret en FN-diplomat. Snart må han halse af sted ind over det amerikanske kontinent forfulgt af såvel politiet som af nogle seriøst slemme skurke med James Mason i spidsen. Cary Grant og James Mason i samme film. Kan det blive mere stilfuldt?
Anthony Hopkins er skræmmende god som Hitchcock Thornhills trøstpræmie for at måtte løbe spidsrod er ikke at kimse ad. Eva Marie Saint var en af Hitchcocks yndlingsblondiner. Hun kunne matche Cary Grant på elegancen og er selvfølgelig slet, slet ikke til at stå for som den køligt sexede Eve Kendall.
Berømt for sin seksuelle symbolik er scenen, hvor nattogets penis smutter ind i den vaginale tunnels mørke, netop som Helten og Heltinden skal gå til makronerne. Lyset slukkes i det afgørende øjeblik i en diskret gestus, der er langt mere suggestiv, end den er blufærdig. Scenerne, hvor Thornhill forfølges af en ondsindet flyvemaskine, mens han flygter igennem en majsmark og filmens klimaks klatrende farefuldt rundt på Mount Rushmores præsidentielle stenansigter, er blevet efterabet i utallige actionfilm siden. Det er da også spænding på højt plan, men dybest set er det jo ikke derfor, jeg genser ’Menneskejagt’.
