Ny film vil skildre kronprins Frederiks ungdomsår »råt og realistisk«

Portræt. Filmen om kronprinsen  er tænkt som et seriøst drama, der  dækker årene fra begyndelsen af 90'erne til begyndelsen af 00'erne.
Portræt. Filmen om kronprinsen er tænkt som et seriøst drama, der dækker årene fra begyndelsen af 90'erne til begyndelsen af 00'erne.
Lyt til artiklen

Der var engang, da kronprins Frederik endnu ikke var far til fire. Det ligger årtier tilbage, og minderne fortoner sig nemt, men jo, det var dengang, tabloidpressen yndede at spekulere i, om en undertøjsmodel, en popsangerinde eller en spritbilist kunne blive kronprinsesse af Danmark. Et seriøst drama Går alt efter planen, vil danske biografgængere få mulighed for at få genopfrisket Frederiks unge år, for en film med netop den titel er i sin vorden: Både Det Danske Filminstitut, Nordisk Film og TV 2 støtter projektet, og Johs Lynge og Christian Tafdrup, der også bliver filmens instruktør, er netop ved at lægge sidste hånd på første gennemskrivning af manuskriptet.

LÆS OGSÅ Nyt skandalebillede gør grin med det svenske kongehus

»Filmen er tænkt som et seriøst drama, der udspiller sig i en periode på cirka 12 år fra starten af 1990’erne til starten af 00’erne. Jeg kan ikke komme ind på, hvilke personer fra kronprinsens liv filmen ellers omhandler, eller hvilke begivenheder vi tager fat på, men det er klart, at afgørende begivenheder og centrale personer i hans liv skildres i filmen«, forklarer Christian Tafdrup, der foruden at være skuespiller tidligere blandt andet har stået bag teaterstykket på Mungo Park ’W’ om George W. Bushs ungdomsår og har skrevet og instrueret flere novellefilm, blandt andet den robertvindende ’En forelskelse’.

Ingen afsløringer
Ambitionen er at komme ganske tæt på den unge kronprins, men bestræbelsen er først og fremmest kunstnerisk funderet, lyder Christian Tafdrups forklaring.

»Der bliver ikke tale om en afslørende dokumentarisk beretning om Frederiks privatliv. Det er vigtigt for mig at understrege, at der er tale om fiktion bygget på faktuelle begivenheder«.

Filmen er inspireret af bølgen af biopics såsom ’The Queen’ om den britiske dronning Elizabeth II, ’Kongens store tale’, om den britiske kong Georg VI og ’Jernladyen’ om Margaret Thatcher, hvor manuskriptforfatterne har skrevet fiktive dramaer med udgangspunkt i faktuel viden om virkelige, prominente personer.

Kongehuset får fjernet manipuleret video med dronning Margrethe I ’Frederiks unge år’ bliver det centrale tema, ifølge Christian Tafdrup, hvordan kronprinsen forsøgte at komme overens med sin prædestinerede skæbne: »Det er en kendt sag, at han ikke ville være konge, og at befolkningen til at begynde med heller ikke anså ham for særlig egnet til det. Så selvfølgelig handler filmen om en tronfølger, der skal påtage sig sin opgave. Men det er også en universel historie om et ungt menneske, der bliver voksen. For mig handler den om en ung mand i 20’erne, der kæmper med det, man ofte kæmper med i sine 20’ere: sin identitet og anerkendelse fra familie og omverden«. Og siger Christian Tafdrup: »Der bliver hverken tale om et glansbilledportræt eller en kulørt sladderfilm. Ambitionen er at skildre det råt og realistisk, ikke eventyrligt eller glamourøst«. Ingen kommentarer Hvordan man ved hoffet imidlertid har det med udsigten til at opleve en filmisk gendigtning af kronprins Frederiks ungdomskvaler, kan vi kun gætte om. Christian Tafdrup har ikke været i kontakt med kongehuset i processen. Og kongehuset har valgt ikke at kommentere på den kommende film. Men spørger man lektor i filmvidenskab ved Københavns Universitet Peter Schepelern, er der ingen grund til panik i gemakkerne på Amalienborg, for intet tyder på, at film i genren biopic får monarkiet til at slå revner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her