Den store danske film 'Hvidsten gruppen' handler om patriotisme, opofrelse og tilgivelse.
Det er fimatiseringen af, hvordan en jysk modstandsgruppe under 2. Verdenskrig satte alt ind på at spænde ben for besættelsesmagten.
Grundmaterialet er altså i sin substans højspændt dramatisk. Men landets filmanmeldere er uenige om, hvorvidt der er kommet en god film ud af det.
Medrivende forlæg
»Den virkelige historie om Hvidstengruppen er vanvittigt medrivende. Det samme kan ikke siges om filmen, der portrætterer gruppens modstandskamp under Anden Verdenskrig«, skriver Mikkel Kofod, der anmelder 'Hvidsten gruppen' for Cinemazone/MetroXpress.
Han mener, at filmen er gumpetung, hæmningsløs sentimental og ubehjælpsomt fortalt af den debuterende instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis. På trods af kritikken får filmen tre stjerner på grund af godt skuespil.
I B.T. får filmen også en drøj medfart og to stjerner med begrundelsen:
»Desværre er filmen jævnt kedelig og sært uvedkommende. Primært fordi den er tungere i bagpartiet end en elefant med presserende forstoppelse«.
LÆS INTERVIEW
Hvidsten-instruktør: Filmen er lavet med svedige hænderHelt anderledes positive toner lyder der fra Politikens anmelder Sophie Engberg Sonne.
Hun mener, at instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis slipper fint fra opgaven og roser hende for at fokusere på én familie. Der er også ros til skuespillerne, og eneste alvorlige anke er en overdreven brug af patos, som da de dødsdømte istemmer ’Altid frejdig’ på vej til skafottet.
»Det virker unødigt klodset i en ellers afdæmpet og fin filmfortælling«, mener anmelderen.
LÆS ANMELDELSE
Ny modstandsfilm er mere troværdig end 'Flammen og Citronen'Den føles meget stærk
Fra Berlingskes anmelder Jacob Wendt er der også ros for at holde sig til den nære fortælling om hvad besættelsen får af konsekvenser for en krofatter og hans familie i stedet for at skyde løs med krudt, kugler og actionscener.
»Anne-Grethe Bjarup Riis’ film føles meget stærk. Den går direkte i din DNA og videre tilbage til vores forfædre. Men den gør os også i stand til at forstå, hvordan mennesker, som i dag står i samme situation andre steder i verden, kan have det«, skriver han.
Bo Tao Michaëlis, der har set filmen for magasinet Ekko mener også, at Anne-Grethe Bjarup Riis er sluppet rigtig godt fra sin instruktørdebut og skriver blandt andet:
»Riis underdrejer klart genrens spektakulære heroisme til fordel for de små eksistenser, som sættes ind i en større skæbne end det at stege æggekage og holde sølvbryllup. Til gengæld er hun hæmningsløst følelsesladet i slutningen, hvor den dramatiske historie går linen ud«.
Fire stjerner tildeler han filmen.
Den får Morten Korch til at ligne avantgarde
Henrik Queitsch er nærmest bidsk i sin to-stjernede anmeldelse af filmen i Ekstra Bladet. Han kalder den dræbende kedsommelig og sentimental og skriver blandt andet:
»’Hvidsten gruppen’ får nærmet Morten Korch til at ligne avantgarde (...) En film så skamløs og bedaget, at man nærmet tror det er løgn«.
Per Juul Carlsen fra DR Filmland er lunken i sin anmeldelse. Han mener, at hovedpersonen, krofatteren Marius Fiil, er for oplagt og savner dynamik til at drive filmen frem. Det betyder ifølge Juul Carlsen, at man som tilskuer helt fra begyndelsen aner, hvordan dramaet ender.
»Det er bestemt en nydelig dramatisering af Hvidstengruppen, filmen leverer. En smuk mindesten over nogle bundløst almindelige mennesker, der bare gjorde som deres hjerter bad dem og som om nogen har fortjent en mindesten. Men filmen fremstår netop som en dramadokumentar - et respektfuldt forsøg på at fortælle historien så korrekt som muligt. Der mangler en historie, en fortæller, en fornemmelse af at noget, som vi som seere og lyttere ikke kender, er på spil«.
fortsæt med at læse
