Bedste danske:
En usædvanlig vital 'parykfilm' vandt overraskende to Sølvbjørne i Berlin ved at stramme de moderne paralleller og blæse på det støvede i historikken. Arcels 'En kongelig affære' triumferede på et år, hvor dansk film både solgte rigtig mange billetter, hjemhentede priser og fremviste store skuespilpræstationer af bl.a. Mads Mikkelsen, Mikkel Boe Følsgaard, Trine Dyrholm, Lars Mikkelsen og ikke mindst Pilou Asbæk i det nytænkende drama i høj sø ’Kapringen'.
1. En kongelig affære. Instr.: Nikolaj Arcel
2. Kapringen. Instr.: Tobias Lindholm
3. Den skaldede frisør. Instr.: Susanne Bier.
4. You & Me Forever. Instr.: Kaspar Munk
5. Hvidsten gruppen. Instr.: Anne-Grethe Bjarup Riis
Bedste amerikanske:
2012 var ikke et stort amerikansk filmår, men instruktør Wes Anderson beviste dog endnu en gang, med teenagekærlighedshistorien 'Moonrise Kingdom’, at hans finurlige og farvemættede beskrivelser af dysfunktionelle familierelationer udgør et af den moderne filmkunsts mest personlige universer.
1. Moonrise Kingdom. Instr.: Wes Anderson
2. Operation Argo. Instr.: Ben Affleck
3. Take Shelter. Instr.: Jeff Nichols
4. We Need To Talk About Kevin. Instr.: Lynne Ramsay
5. Hunger Games. Instr.: Gary Ross
Bedste ikkeamerikanske:
Fransk film var den store vinder i 2012 med film som stumfilmen ’The Artist’, særlingen ’Holy Motors’ og hittet ’De urørlige’. Også østrigske Michael Hanekes mesterværk om kærlighedens sidste dage var i høj grad på fransk med Jean-Louis Trintignant og Emmanuelle Riva i hovedrollerne.
1. Amour. Instr.: Michael Haneke
2. The Artist. Instr.: Michel Hazanavicius
3. Shame. Instr.: Steve McQueen
4. Holy Motors. Instr.: Leos Carax
5. Play. Instr.: Ruben Östlund
Bedste dokumentarfilm:
Var Joshua Oppenheimers banebrydende iscenesatte værk om indonesiske bødler eller ’Searching for Sugarman’ om musikeren Rodriquez årets dokumentarfilm? Der var usædvanlig mange stærke film om buddet et år, der bekræftede dokumentarfilmen som kreativitetens kraftværk i disse år.
1. The Act of Killing. Instr.: Joshua Oppenheimer
2. Searching for Sugarman. Instr.: Malik Bendjelloul
3. Pina. Instr.: Wim Wenders.
4. Testamentet. Instr.: Christian Sønderby Jepsen
5. Palme. Instr.: Kristina Lindström & Maud Nycander
Bedste animation:
Danmark: Niko 2 – De flyvende brødre. Instr.: Kari Juusonen & Jørgen Lerdam (dk)
Internationalt: The Pirates. Instr.: Peter Lord & Jeff Newitt
fortsæt med at læse




























