Rockdokumentar kommer næsten for tæt på

De sagde ja tak til at blive filmet i to år for at få dokumenteret deres eget rockstjerneliv. Men instruktør Uffe Truust fik meget mere frem, end bandet Dúné kunne have forestillet sig.
De sagde ja tak til at blive filmet i to år for at få dokumenteret deres eget rockstjerneliv. Men instruktør Uffe Truust fik meget mere frem, end bandet Dúné kunne have forestillet sig.
Lyt til artiklen

Ole græder.

Der er fest, sprut, høj musik og mere sprut, da et minde gør hans øjne blanke. Der må en skulder til at græde ved og endnu en. Det stopper ikke. Heller ikke da han kort efter sidder udenfor og fortæller, hvad det handler om. Til et kamera. »Så har min far, som jeg elsker mere end noget andet … han har taget piller«, siger keyboardspiller Ole Bjørn Sørensen fra det danske band Dúné. »Og jeg ligger i sengen, og jeg holder ham, og han hallucinerer under øjenlågene, og jeg holder ham i hånden, og han bliver ved med at trække sin hånd til sig. Han ved jo ikke, jeg er der. Han bliver ved at trække sin hånd til sig, selv om jeg knuger den«. Ole Bjørn Sørensens far forsøgte at begå selvmord for år tilbage, men overlevede og nu, adskillige år senere, fortæller Ole, hvad der skete. Ikke til en psykolog.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her