I filmen ’Goethe in Love’ foreslår instruktøren Philipp Stölzl et 1:1-forhold mellem romanens unge Werther og Goethe selv. Filmen foregår i 1772 og skildrer, hvordan den unge Johann (Alexander Fehling) dumper til sin embedseksamen og af sin poesihadende far bliver sendt til den søvnige provinsby Wetzlar.
Her får han et kedsommeligt job som jurist og forelsker sig i den smukke Lotte (Miriam Stein), som desværre er lovet bort til Johanns arbejdsgiver, anklageren Kestler (Moritz Bleibtreu). Ulykkelig kærlighed følger. Fuld af tempo og energi Hvorvidt filmens påstande er sande eller ej, er ikke så afgørende, ligesom det ikke spiller nogen rolle, om man kender Goethes værker på forhånd – de var nemlig ikke blevet skrevet på det tidspunkt, filmen udspiller sig.




























