I 1955 trådte den 29-årige Allen Ginsberg op på scenen i Six Gallery i San Francisco og indledte en intens læsning af sit digt ’Howl’: »I saw the best minds of my generation destroyed by madness, starving hysterical naked,/ dragging themselves through the negro streets at dawn looking for an angry fix«. Med sin ærlighed om stoffer, homoseksualitet og galskab blev digtet det første hyl for The Beats og en hymne for den spirende modkultur. Markante homo-instruktører Blandt publikum sad bl.a. Ginsbergs ven Jack Kerouac (forfatter af ’On the Road’) og forlæggeren Lawrence Ferlinghetti, der året efter udgav ’Howl and other poems’ på det nu legendariske beatforlag City Lights Books. Men i 1957 blev værket konfiskeret af myndighederne, og en retssag om udgivelse af pornografi blev indledt. Det var et skelsættende øjeblik i modkulturens fødsel og en retssag, hvor poetiske metaforer blev fortolket fra vidneskranken i et forsøg på at drage grænser for ytringsfriheden og afgøre, hvad kunst er eller burde være.
LÆS ANMELDELSE Film om kulthit er klog og medrivende
Også i San Francisco arbejder de to mest markante homo-instruktører i verden, Rob Epstein og Jeffrey Friedman. De er den type instruktører, som alle kender, men ingen rigtig har hørt om.
Dokumenterer den første aids-epidemi De mødtes under arbejdet med Epsteins Oscarvindende ’The Times of Harvey Milk’ og har siden instrueret og produceret adskillige prisvindende dokumentarfilm, der næsten alle dokumenterer moderne homohistorie.




























