Jens Jacob Tychsen lægger stemme til zoodirektøren i 'Otto er et næsehorn', som havde premiere i torsdags.
Hvordan begyndte du at lave stemmer?
»Jeg elskede, når min morfar sad med sine store hovedtelefoner på og hørte opera, så selvfølgelig skulle jeg prøve at efterligne ham. Det blev så med ’Junglebogen’, ’Robin Hood’ og ’Karius og Baktus’ i stedet for operaen. Og jeg blev fuldstændig bidt af at sidde og lytte til plader, og til sidst kunne jeg replikkerne. Så øvede jeg mig i stemmerne. Det første, jeg kunne udenad, var gribbene i ’Junglebogen’. Siden blev det en sport for mig at efterligne stemmer. Jeg havde en masse små plastikfigurer, som også forestillede de her cartoonfigurer. Tit, når børn oplever noget, skal de finde nogle måder at gengive, hvad de går og tænker på. Nogle tegner. Hvis jeg opdagede noget ovre i de voksnes verden, proppede jeg det altid over i figurerne og stemmerne. Hvis min mor og far havde haft et skænderi, skulle figurerne have et skænderi bagefter, så jeg kunne høre, hvordan det lød«.
LÆS ANMELDELSENæsehornsfilm i 3D er en genistreg af lunt børnenudanskHvordan gik det til, at du fik dit første job? »I 1995, da Sun Studio var mindre, aflagde jeg stemmeprøve derude, og deres kommentar var: Hvor har du været henne? Jeg har en meget varieret stemme, der kan gå nede fra det dybe og op til et pitch. Mit første job var i 'Pocahontas’«. Hvad er det vanskelige ved at lave stemmer? »Det er sindssygt svært at dubbe, fordi der er så mange ting, man skal have styr på samtidigt. Men hvis du har en god musikalitet og timing og en vis fornemmelse for figurer og tegnefilmssprog, kommer det hurtigt, jo mere du laver. Man har et amerikansk oplæg. Så får du høretelefoner på, og så skal du prøve at gengive det på dansk. Så er der en tidskode, der kører i bunden af billedet og også står i manuskriptet, og den skal du så prøve at ramme på se kundet. Du hører replikken et par gange, så du kender timingen og følelsen i den, og så får du nogle instruktioner, og så skal du stå og kigge ned i dit manuskript, mens du også ser filmen og følger munden og prøver at få det hele til at passe«. Er alle skuespillere i studiet på samme tid? »Nej, man er altid alene. Som regel caster man tre på en rolle. Man siger: Nå, det er Jim Carrey, der lægger stemme til denne her tegnefilm, så nu skal vi ud og finde en, der kan lyde som Jim Carrey. Helst på samme alder og også gerne en komiker. Amerikanerne kan være ret strikse med, at hvis det er en stor rocksanger, der har lavet stemmen på amerikansk, skal det også være en stor dansk rocksanger«. »Der findes simpelt hen en Disneybibel, hvor du kan slå op og se, hvad du må sige. Man må f.eks. ikke sige ’heks’, medmindre hun er en heks. Jeg tænker: Hvorfor må en figur ikke sige ’hold kæft’, hvis det passer godt og kan blive skidesjovt? Men det må man ikke. Man må sige: Hold bøtte. Eller: Klap kaje. Jeg hader at få besked på at sige klap kaje. Hvad tror I, at børnene hører i skolen?«.
