Alle gode gange tre, kan man roligt sige om trilogien af 3D-animationsfilm over Ole Lund Kirkegaards elskede børneromaner.
For den nyeste er delvis bedst, om end også 'Orla Frøsnapper' og 'Gummi T’ rangerer højt med et figur- og production design tættere på Lund Kirkegaards egen skæve streg, end man skulle tro muligt i digital 3D.
Næsehorn tegnet fra magisk blyant
Det giver de nye et kæmpe forspring for de elskede realfilm over romanerne fra dansk børnefilms 80’er-guldalder. Men det eventyrlige er mere enkelt og centralt placeret i 'Otto er et næsehorn':
Topper tegner dyret med en magisk blyant på tapetet derhjemme hos sin storsindede mor - hvorpå det venligsindede kræ får liv og dratter ned gennem husets etager og ender hos sin navnefælle i stuen, caféejer Otto Løwe, der skummer raskere over end sine fadøl.
Festlige bipersoner
Omkring det store, sultne skrummels fald grupperer de festlige bipersoner sig: den søde og skæve romance mellem gamle Holm på kvisten og stokdøve fru Flora på første; frejdige Toppers sværmeri for pigen Sille, hans venskab med den forknytte Løwe-unge Viggo, og hans længsel efter den fjerne sømandsfar.
Otto er ikke mere orangegul, men undulatfarvet!? Og elskere af Rumle Hammerichs 1983-realfilm - inklusive mig selv - må nyde Lars Brygmanns stivstikker-Løwe i stedet for Axel Strøbyes krudttønde, og må undvære Toppers frække slikmorgenmad og det sjaskoverrislede caféorgie; slutningen taber lidt højde.
Men dialogen er en genistreg af lunt børnenudansk skabt til de skrupskønne skikkelser!
fortsæt med at læse
