Trods virkelig habil 3D-animation føles denne toer endnu mindre nødvendig end IMAX-pioneren Ben Stassens første film fra 2010 om havskildpadderne Sammy og Rays søgen efter den ’hemmelige passage’ væk fra menneskenes hæmningsløse forurening.
LÆS OGSÅ Skildpadder i 3D er endimensionelle
Smagen af ’Find Nemo’-abklatsch forstærkes af, at hele historien nu drejer sig om mulig flugt fra et akvarium. Kæmpeakvariet ligger på havbunden i Dubai, hvor rige mennesker dinerer, omgivet af havdyrene, herunder Sammy og Ray, der nu er blevet veteraner – men alligevel indfanget i det mellemøstlige Gyldenkål-paradis.
Pinlig
Søhesten Don Å styrer dyrene med undermålerens udtalte napoleonskompleks, men det hele bliver aldrig episk storslået som ’Find Nemo’ eller humoristisk eventyrligt som ’Den lille havfrue’ eller danske ’Hjælp, jeg er en fisk’ – men bare pinligt.
Her er eventyrlighed nemlig erstattet med klamt ’belærende’, misantropisk begrebsforvirring: Havets virkelige »monstre« er ikke muræner eller rovfisk, men mennesker: Vi fanger og æder fisk og er derfor »seriemordere«!
LÆS OGSÅ Næsehornsfilm i 3D er en genistreg af lunt børnenudansk
Hvorimod hammerhajen er hammer flink, kæmpeblæksprutterne er rene redningsfolk osv. Hvad lever de mon af?
Skildpaddeungerne Ricky og Ella er små nok til at undgå nettet – og holde sig parat til en treer?
Ja, der skal nok blive kogt mere skildpaddesuppedas på den søpølsepind.
fortsæt med at læse
