Claus Bjerre holder af den franske ny bølges instruktører Chabrol og Truffaut. Og næsten endnu mere af spanske Luis Bunuel og filmen ’Begærets dunkle mål’.
Han er uddannet billedhugger og gift med en fuldtidskeramiker. Han koger selv tålmodigt fonden til sine franske frembringelser i køkkenet. Og vælger også Gustavs Bistro & Butik i Classensgade med rød- og hvidternede stofservietter, fransk bistromad og indviklede danskvand til dette interview. En lang rejse Det lyder ikke umiddelbart som noget oplagt match, at det også er ham, der har brugt de seneste syv år af sit liv på at instruere seks ’Far til fire’-film, hvoraf den seneste – og sidste – netop har haft premiere.




























