Tre år efter at det dyreste filmprojekt i Irans historie blev søsat i en mørklagt og hemmelighedsfuld proces, nærmer den flere hundrede millioner kroner dyre filmproduktion om profeten Muhammeds barndom sig sin afslutning.
Det er den kendte iranske instruktør Majid Majidi, der står i spidsen for projektet, der ifølge The Guardian også skal have udenlandske filmfolk som den tredobbelt oscarvindende filmfotograf Vittorio Storaro i kreative nøglepositioner.




























