Da Hosni Mubarak stadig sad ved magten i Egypten var det utænkeligt at vise en film, hvori en muslimsk mand har et forhold til en kvinde af anden religiøs overbevisning – eksempelvis en koptisk kristen, som det er tilfældet i filmen ’Cairo Exit’ af instruktøren Hesham Issawi.
Hans film vises lige nu ved Tribeca filmfestivalen i New York, og i den anledning sagde Issawi, ifølge The Guardian, at han føler sig overbevist om, at det snart vil være muligt at vise ’Cairo Exit’ i Egypten.




























