De har alt, hvad vi andre kun kan drømme om.
Succes på jobbet, ekstrem berømmelse, ubegribeligt mange penge og gratis adgang til al den romantik og erotik, de orker. De må tænke, at den er hjemme, når de står der på podiet med alverdens blikke på sig og nikker mod bifaldet med en Oscar i hånden. Og det var den sikkert også engang.




























