Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fire unge eksperter bedømmer de mest populære YouTube-kanaler

Er det sjovt at se andre spille computer, dø på film og falde på halen i virkeligheden?

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

PewDiePie 25.297.831 abonnenter, 3.921.244.363 visninger»Jeg kan simpelt hen ikke fordrage ham. Egentlig kan jeg rigtig godt lide kanaler om computerspil, men her handler det alt for lidt om spillene. Der er slet ikke noget reelt. Det handler kun om ham. For resten hader jeg også facecams, altså det lille billede oppe i hjørnet, hvor man kan se, at han sidder og skærer ansigt og laver grimasser. Han har også en vildt irriterende stemme. Det irriterer og frustrerer mig, at han siger så lidt om spillene, og at der reelt ikke er noget indhold i hans videoer«, siger Emil Kirkensgaard, 23-årig studerende fra København, der følger mange kanaler på YouTube og interesserer sig en del for computerspil.

Machinima: 'Red vs. Blue'


11.003.886 abonnenter, 4.824.677.926 visninger
»Selve videoen med ’Red vs. Blue’ synes jeg er lidt kedelig. Der sker ikke noget, og det hele bygger på nogle interne jokes, som man ikke forstår. Den var ikke værd at se. Men mange af Machinima-kanalens ting er rigtig spændende. De laver for eksempel anmeldelser, og det kan jeg godt lide. Hvis der er noget, som jeg har hørt lidt om eller slet ikke kender, er det fedt at se en anmeldelse for at finde ud af, hvad det handler om. Og de linker videre, så jeg kan få en masse at vide. De har også nogle animerede serier, som jeg følger med i. Rigtig, rigtig gode videoer«, siger Emil Kirkensgaard.

WatchMojo


3.244.368 abonnenter, 937.544.984 visninger
»Den her kanal kendte jeg ikke i forvejen, men jeg synes, den er super spændende. De er gode til at involvere folk ved at bede deres følgere om at komme med kommentarer og input. Det kan jeg rigtig godt lide. Og så er deres top-10-lister meget brede. Der er lidt for enhver sag. Der er både en masse gamle referencer, som for eksempel listen over de vildeste filmdrab, og også nye. Der er nogen for enhver smag. Det kan jeg godt lide. Tingene er virkelig fjollede, men de er også sjove. Den her kanal kunne jeg sagtens finde på at blive ved med at se i fremtiden«, siger Emil Kirkensgaard.

SkyDoesMinecraft


9.460.283 abonnenter, 1.734.26.580 visninger
»Jeg har egentlig hverken noget mod Sky eller spillet Minecraft. Han, Sky, er ret stor inden for Minecraft-samfundet, men det er ikke noget, jeg følger fast. Det er mest, fordi jeg ikke længere spiller Minecraft selv, at jeg ikke følger så meget med. Jeg har ikke den der glæde ved spillet længere. Jeg ser det en gang imellem som underholdning. Det kan godt være ret sjovt. Lidt ligesom en realityserie, hvor der opstår nogle sjove situationer mellem dem, der står bag videoen. Jeg vil gerne se det, men som en nødløsning, når jeg ikke kan finde på noget andet at se«, siger Emil Kirkensgaard.

BestVines

18.397 abonnenter, 1.660.595 visninger»BestVines udvælger de bedste videoer fra den mobil-app, der hedder Vines, hvor du selv laver små film og deler dem. Jo kortere og sjovere videoerne er, jo federe. Man vil gerne se så meget sjovt som muligt på kortest tid. Man YouTuber i det hele taget ofte kun noget letindtageligt, der får en til at grine. Du husker dine yndlingsvideoer, men ellers glemmer du jo hurtigt indholdet igen. Det skifter meget, hvad der er sjovt at se. Der er f.eks. ikke så mange, der YouTuber ’fat people falling’ mere«, siger Josefine Langebæk, Emma Rej Duckert, Josephine F. L. Strand, der alle er 19 år og blev studenter sidste sommer.


Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden