Hun ligner ikke umiddelbart en, der kan skabe den store ravage.

Hendes lille krop synker sammen i stolen, hendes stok står lænet op ad bordet ved siden af. Hun har hele tiden en assistent i nærheden, der hjælper hende med alt fra engelske gloser til at få taget sin medicin til tiden.

Men Catherine Breillat er en instruktør, der får folk op af stolen. Ikke mindst censorerne, der flere gange har skredet ind for at stoppe hendes forehavende. Det er måske ikke så underligt, da mange af hendes film kredser om helt unge teenagepigers seksualitet. Børn og sex har aldrig været en ukompliceret cocktail. Alligevel holder hun på, at hun aldrig har været ude på at provokere.

»Jeg har aldrig villet provokere. Jeg er en provokation, jeg er en skandale i mig selv. Det ligger i min person«, siger hun.

Sin egen hovedperson og alligevel ikke
I hendes nye film er det ikke de unge piger, der er i centrum. Det bliver dog ikke mindre opsigtsvækkende af den grund. Denne gang har hun hentet historien fra sit eget liv. Hovedpersonen får, ligesom hun selv fik i 2004, en blodprop, som lammer hende i halvdelen af kroppen.

Efter sin blodprop mødte Catherine Breillat den notoriske svindler Christophe Rocancourt og tilbød ham hovedrollen i hendes næste film. Efterfølgende lykkedes det ham at komme tæt nok på hende til at franarre hende store pengesummer. I 2009 blev Rocancourt af det franske retssystem fundet skyldig i at have misbrugt hendes svaghed.

Netop dette blev historien bag og titlen til hendes nye film, ’Abuse of Weakness’.

Men ’Abuse of Weakness’ er fiktion

»Alle mine film er personlige. Og faktum er, at handlingen i denne her film er sket for mig. Men den historie er blevet materiale for fiktion. Hvis det ikke var fiktion, ville jeg bruge meget mere energi på at få min egen karakter til at fremstå mere sympatisk end personen i filmen«, forklarer Catherine Breillat

Heller ikke Rocancourts karakter er den samme.

»Han er en meget anderledes karakter end i virkeligheden. Men fakta er sande. Så det er et miks af meget præcis virkelighed og det meget fiktive«.

Kun filmen eksisterer

Når Catherine Breillat instruerer, kredser hendes koncentration ikke om andet end filmen.

»Når jeg laver en film, har jeg en personlig assistent, der hjælper mig med alle daglige ting, for eksempel at tage tøj på. Så kan jeg bruge al min energi på filmen. Jeg glemmer alt andet, når jeg optager. Intet andet eksisterer«, siger hun.

Og det intense fokus er med til at give hendes film en slagkraft, der står i kontrast til hendes skrøbelige fysik efter blodproppen.

»Jeg er svagelig. Men det er mine film ikke«, slår hun fast.