Britiske Ricky Gervais er kendt som en skarp kniv i stand-up og som pinlighedskomikkens far. Han har lavet grin med Mel Gibsons spirituskørsel og Jodie Fosters 'Beaver' uden at bekymre sig for følgerne. Han er nemlig ikke afhængig af gode forbindelser i Hollywood; han skriver og instruerer sine film og serier selv.
Men som en del andre store komikere før ham er han ikke tilfreds med at få sit publikum til at grine. Der skal også føles og tænkes.
Politiken guider dig hver mandag til gode film og serier blandt de tusindvis af tilgængelige titler på forskellige streamingtjenester. I dag guider vi til 6 bud på film og serier af Ricky Gervais.
Derek
Ricky Gervais' nyeste mockumentary, hvor han spiller den naive og godhjertede Derek, som arbejder på et plejehjem. Han er bange for edderkopper, men elsker alle andre dyr. Hans bedste venner er den åbenmundede, alkoholiske, sexfikserede Kev, den hårdtarbejdende, samvittighedsfulde forstander for hjemmet, Hannah, og den nihilistiske realist, pedellen Douglas.
Der er masser af pinlige og hylende grinagtige scener, når Ricky Gervais styrer direkte ind i tabubelagte områder omkring alderdom og sære mennesker, men de sentimentale øjeblikke med nostalgisk klavermusik, tilbageblik til de gamles ungdom og monologer om at være flink og venlig fylder lige så meget.
2 sæsoner af ‘Derek’ er tilgængelige på Netflix
Ny sæson af Ricky Gervais-komedie er sjov, men forudsigelig Ricky Gervais udløser grineflip som sød sinke i ny TV-serieLÆS INTERVIEW:
Mød Ricky Gervais - verdensmesteren i fornærmelserThe Office (UK)
Ricky Gervais første mockumentary, hvor han spiller en leder med nul situationsfornemmelse, som er desperat for at være populær. I egne øjne er han en virkelig god og empatisk chef, der først og fremmest er medarbejderens ven. I virkeligheden er han det modsatte; pinlig, nærtagende og uden indlevelse.
Det er funny, fordi det er sandt. Alle kender nogen, som ligner en af karaktererne i ’The Office’; den usikre medarbejder, drømmeren bag skrivebordet, den magtfulde mellemleder, der er forblændet af egen fortræffelighed, og situationerne; den pinlige jobsamtale, irettesættelser, nedskæringer og de hverdagsagtige problemer på kontoret.
Serien har vundet flere priser og er genindspillet i 8 internationale versioner.
2 sæsoner af den britiske version er tilgængelig på Netflix
6 sæsoner af den amerikanske udgave af ‘The Office’ er tilgængelig på HBO
LÆS ANMELDELSE FRA ENGELSKE THE GUARDIAN: I shall put my stapler in jelly!
WWWSe trailer til 'The Office' ( eksternt link)
Extras
Ricky Gervais spiller Andy, en ikke særligt succesfuld statist, i serien, som han ligesom ’The Office’ har lavet sammen med vennen, Stephen Merchant.
I hvert afsnit optræder en ny filmstjerne som sig selv i serien, og er med til at tage tykt fis på det at være en megastjerne med nykker, selvfed altruisme og en sygelig betagelse af sig selv, mens serien lige så skånselsløst lader de faste karakterer udlevere sig selv.
Blandt de medvirkende stjerner er Ben Stiller, Patrick Stewart, Kate Winslet, David Bowie og mange flere.
2 sæsoner af ‘Extras’ er tilgængelige på Netflix
LÆS ANMELDELSE FRA AMERIKANSKE THE NY TIMES:Pretending to like the little people
WWW:Se trailer til 'Extras' ( eksternt link)
The Ricky Gervais Show
Først blev serien sendt ud som videopodcast af den britiske avis The Guardian og blev med 360 millioner downloads det mest downloadede show nogensinde. Senere har HBO lavet det om til en animationsserie.
I en uformel snak træder Stephen Merchant og Ricky Gervais til side og lader Karl Pilkington - Dougie med det runde hoved og »en frisure som en pædofil« fra Derek - fyre den af med sin syrede fantasi og underspillede humor.
For eksempel har han lavet et slips med lommer. Der er småpenge, nøglen til hoveddøren og en saks i lommerne, og han har tænkt sig at lave en film, hvor Tom Cruise bytter krop med en, der hedder Brian. Formatet lader Pilkington rulle sig godt ud akkompagneret af Ricky Gervais’ karakteristiske hylende latter.
3. sæson af ‘The Ricky Gervais Show’ er tilgængelig på HBO
LÆS ANMELDELSE FRA AMERIKANSKE NY TIMES:Absurd, funny cartoon sketches
WWWSe trailer til 'The Ricky Gervais Show' ( eksternt link)
The Invention of Lying
Ricky Gervais skrev og instruerede filmen fra 2009 sammen med Matthew Robinson om en verden, hvor løgn ikke findes. Han spiller selv hovedrollen som manden, der opdager, hvordan man lyver, og hvor meget han kan opnå ved det. For de andre er jo ikke vant til løgn og tror på alt, hvad han siger. Det resulterer i udvekslinger som:
»Jeg er en enarmet tysk rumrejsende«.
»Fantastisk, hvornår skal du af sted?«
Det er ikke alt, der kan opnås via løgn, men filmen peger på mange af de brutale sandheder, vi ikke siger – som et plejehjem, der bærer skiltet: »Trist sted for håbløse ældre«. Filmen får også strejfet, at en verden uden løgn også er en verden uden kunst, og den gentager den gamle sandhed om, hvor kedeligt det er med ren realisme.
’The Invention of Lying’ kan lejes på YouBio og ViaPlay
LÆS ANMELDELSE FRA ENGELSKE THE GUARDIAN:So far, so good-ish
WWW:Se trailer til 'The Invention of Lying' ( eksternt link)
Cemetery Junction
Ricky Gervais har selv arbejdet i 8 år som mellemleder a la David Brent fra ‘The Office’, og han har arbejdet sig op i tv-branchen ligesom Andy Millman fra ‘The Extras’. Mange i hans familie har arbejdet i plejesektoren, hvor ’Derek’ foregår, men det er filmen ’Cemetery Junction’ fra 2009, han kalder for sit mest personlige værk.
Filmen foregår I 1970’erne og handler om tre unge mænd i et arbejderklasse miljø i den brune ende af forstaden Reading, hvor Gervais er vokset op. Den ene, Freddie, gør det ud for en biografisk udgave af forfatteren selv. Gervais optræder som Freddies far i filmen og står for de fleste af de sjove scener.
Filmen handler om de tre gutters forsøg på at få et bedre liv, og selv om den af og til er sjov, er det det bittersøde og varmen, der haler filmen i land.
'Cemetery Junction' kan lejes på YouBio
Læs anmeldelse fra engelske The Guardian: Funny/heartwarming or just heartwarming
WWW:Se trailer til 'Cemetery Junction'( eksternt link)
fortsæt med at læse




























