Når man kigger bag facaden på ’Birdman’ – en af de flotteste, mest forførende film jeg har set i årevis! – så er Alejandro González Iñárritus nye film ret gammeldags, som de lavede dem i begyndelsen af 1930’erne, fra ’42nd Street’ og fremover, og som Bob Fosse gjorde det igen med ’All That Jazz!’.
The show must go on – koste hvad det vil. Livet spejler kunsten – og omvendt. Kunstneren er en afhængig natur, af ros, af kvinder, af sprut, men har på den kollektive menneskeheds vegne et dræn ned i en frodig underbevidsthed.




























