Lyt til artiklen
I virkeligheden er det smukkeste i verden så ikke, når lethed og tyngde finder hinanden, opløses i hinanden? Når noget svært bliver nemt uden at gå på kompromis? Når noget fnuglet bindes diskret til jorden af et anker af relevans?
En konkurrencefilm i Venedig, jeg ikke ventede mig det store af, var Andrei Konchalovskys ’The Postman’s White Nights’. I nogle år i 80’erne var russiske Konchalovsky udvandret til USA, hvor han lavede nogle tænderskærende melodramatiske og metafortunge film i en hyperbevidst kunstnerisk stil. ’Maria’s Lovers’, ’Runaway Train’, blandt andet.
