Martin Scorsese går med på 3D-bølgen, der ligner biografernes og spillefilmenes redning fra internettets download.
Den amerikanske veteran pønser på at indspille en børnefilm i 3D på baggrund af Brian Selznicks roman ’The Invention of Hugo Cabret’, som han har rettighederne til.
»Min 10-årige datter en stor inspiration for mig og jeg kunne godt tænke mig at give hende og andre børn en god oplevelse med 3D«, sagde Martin Scorsese søndag til Politikens udsendte.
Benspænd med von Trier?
Derimod var den 67-årige instruktør tavs om de rygter om et samarbejde med Lars von Trier, filmbladet Ekko har sat i omløb.
Ifølge bladet mødte Scorsese lørdag Lars von Trier i Berlin, og de to aftalte, at klassikeren 'Taxi Driver' fra 1976 skal genindspilles.
Projektet med en genindspilning ligger i forlængelse af 'De fem benspænd' fra 2003.
LÆS OGSÅ Ulrich Thomsen debuterer som filminstruktør
Dengang bad Trier vennen og kollegaen Jørgen Leth genindspille kortfilmen 'Det perfekte menneske' ikke bare én gang, men fem gange. Hver gang med et nyt sæt drillende benspænd.
Scorsese: Jeg taler med de Niro om projekt
Hvis historien om et dacapo med 'Taxi Driver' holder stik, skal Robert De Niro atter spille taxichaufføren i New York, der griber til selvtægt.
Med lidt god vilje kan man sige, at Scorsese faktisk antydede noget i den retning i weekenden.
På Scorseses pressemøde spurgte en kurdisk tv-journalist ham om, hvornår Scorsese skal lave sin næste store mafiafilm, »noget i retning af Goodfellas 2?«.
Hollywood Reporter bemærker, at Scorsese efter det indledende latterbrøl faktsk sagde, at han og Robert de Niro for tiden taler sammen om »noget, der har med den verden at gøre«.
»Det har noget at gøre med ældre mænd, der kigger tilbage«, sagde Scorsese kryptisk.
Tavs Zentropaboss
Overfor filmmagasinet Ekko ville Zentropa-boss Peter Aalbæk Jensen lørdag aften ikke bekræfte historien om noget von Trier/Scorsese-projekt. Samtidig sagde han dog, at Zentropa tidligst søndag ville kommentere sagen i en pressemeddelse.
Sent søndag var det endnu ikke sket.
LÆSEkkos artikel ( eksternt link)
Martin Scorsese er i Berlin for at præsentere sin thriller, ’Shutter Island’, der bliver vist udenfor konkurrence.
Se trailer for 'Shutter Island'
Hjemme i USA er der snart premiere på tv-serien, ’Atlantic City’, hvis første afsnit er instrueret af den 67-årige, men fortsat flittige, Martin Scorsese.
fortsæt med at læse




























