Med Susanne Bier ved sin side og som altid formummet bag store, sorte solbriller var det op til den 54-årige kineser Wong Kar-Wai at byde velkommen til dette års filmfestival i Berlin.
Det skete med løfter om kærlighed til de film, legenden fra Hong Kong som formand for juryen skal vurdere i de kommende dage. »Sammen med mine kompetente kolleger er jeg her for at tjene, værdsætte og prise filmene, ikke for at dømme og kritisere dem. Vi håber at se mange gode film, som vil røre os og videreføre den intimitet, som altid er på Berlinalen til trods for vejret«, sagde Wong Kar-Wai på det indledende pressemøde med juryen. Vil man være kritisk, kan man indvende, at det selvfølgelig er en god ide at sprede budskabet om, at der skal uddeles kærlige bjørnekram og ikke skældes ud i Berlin, når man nu selv står for arrangementets åbningsfilm. Hvad juryformand Wong Kar Wai gør med en titel, der kunne være en beskrivelse af ham selv, ’Grandmaster’.


























