Naturligvis må NatFilm Festivalen startes med et syndefald frem for det dér kedelige og forudsigelige med tæppet. Med påsken lige om hjørnet er det kun rimeligt at se på nogle af de mere dystre sider i menneskesindet.
Selv om forbrydelser i reglen er drevet frem af de samme behov: pengemangel, begær, jalousi, hævn og den slags dyder, er forbrydelsens elementer ikke desto mindre sat forskelligt sammen i de verdensdele, man kan besøge filmisk i festivalen. Og lektionen af denne trilogi af syndere og sønner er, at det ikke altid er forbryderen selv, der får den værste straf. Aktion mod den pædofile I det fine norske forsøg på at tackle et så kontroversielt og – også på film – vanskeligt emne som pædofili, ’Sønner’, vender forsøget på at straffe – og måske ligefrem hævne sig på – forbryderen sig til et regulært mareridt for livredderen Lars. Han er livredder i en svømmehal i Oslo, der jævnlig besøges af den pædofile Hans, som Lars har et godt øje til.
