Mens tsunamien med ødelæggende kraft vælter ind over provinsen Ache, oplever tre indonesiske kvinder private flodbølger med lige så omfattende destruktivitet i de privatliv, der er prisgivet polygami.
I løbet af den sidste dekade er flerkoneri atter vokset eksplosivt i det muslimske Indonesien, og det er følgerne af det, den kvindelige instruktør Nia Dinata skildrer med lige så stort mod som loyalitet over for sine karakterer – også dem af hankøn. Film i tre kapitler
I sin forrige film, ’Arisan’, brød Nia Dinata et tabu ved at lade to mænd kysse hinanden, men denne gang går hun endnu videre i sin udforskning af, hvordan ældgamle muslimske skikke styrer privatlivet i Indonesien.






























