Salen var pakket til sidste centimeter, da den amerikanske kultinstruktør Wes Anderson til eftermiddag kunne byde velkommen til pressemødet for sin åbningsfilm på udgave nummer 64 af den store tyske filmfestival, Berlinalen.
For på podiet sad store dele af det stjernebesatte drømmeensemble, instruktøren bruger til at gøre 'The Grand Budapest Hotel' til et elegant eventyr om nostalgiske gentlemen, skurkagtige burgøjsere, lystne ældre damer og en kvik ung lobby boy med indvandrerbaggrund.




























