Da jeg var dreng, var det almindelig viden, at man ikke kunne tæmme, endsige dressere, afrikanske elefanter. Kun de indiske. Men det kan man altså godt. Man kan endda få dem til at til at skide på kommando. Det ved jeg nu takket være Anders Riis-Hansens film ’Cirkusdynastiet’.
Og da jeg var dreng, var Cirkus Arena et bette skravl af et omrejsende cirkus, der rejste teltet i skyggen af det store Cirkus Benneweis.




























