Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Efter tre års selvpålagt mundkurv åbner Lars von Trier for første gang munden. Kilde: politiken.tv / Peter Vintergaard

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter von Trier-afsløring: Andre kunstnere har sprudlet uden snaps og tryllestøv

Lars Von Trier mener, kunstnere som David Bowie og Jimi Hendrix er uinteressante uden rusmidlerne.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lars von Trier vil gerne holde sig i live. Derfor har han droppet alkohol og det »rusmiddel«, han har skrevet så godt som alle sine film på, sagde han i weekenden i et interview i Politiken.

Der er bare et enkelt lille problem:

»Samtidig skal jeg prøve at holde den kreative linje, som jeg har lagt. Og det tror jeg simpelt hen ikke kan lade sig gøre. For ingen kreativ udfoldelse af kunstnerisk værdi er nogensinde blevet udført af forhenværende drankere og narkomaner«, sagde filminstruktøren.

LÆS INTERVIEWET

Trier sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt for tørlagte kunstnere at skabe på samme niveau, og nævner folk som David Bowie, Rolling Stones og Jimi Hendrix som kunstnere, der ville være uinteressante uden misbruget.

Særlig åre i flasken, hashpiben eller stofferne

Siden har debatten kørt på de sociale medier. Kunstnermyten om den alkoholiserede, sniffende kunstner lever i bedste velgående. Og navne som Leonard Cohen, Amy Winehouse, Lou Reed og Charlie Parker bliver nævnt som eksempler på artister, der fandt en særlig åre i flasken, hashpiben eller i stofferne.

Omvendt har krimiforfatteren Stephen King længe klaret sig mere end hæderligt på vandvognen. Og instruktøren Martin Scorsese har heller ikke ligefrem virket udbrændt, efter at han i slutningen af 70’erne droppede kokain, som nær havde taget livet af ham. Tværtimod, har han forklaret, brugte han den indsigt, et dårligt trip gav ham i hans selvdestruktive indre, i sit næste mesterværk ’Raging Bull’.

Forfatteren Knud Romer har i mange år drukket hele flasker vodka, sniffet coke og røget joints, inden han satte sig til tasterne, men stoppede for seks år siden, da han blev far. Han forholder sig kritisk til Triers høje tanker om beruselsens indvirkning på kunsten.

»Det handler sandsynligvis snarere om et ritualiseret forløb, hvor han er tryg og går ind i en tilstand, som han kender. Og der hører sprutten med. Men det er nonsens, for det har jo ikke nogen god effekt. Du bliver langsomt dummere og dummere af det. Du kan godt skrive, når du går i gang med den første flaske, men når den er tom, er du mere eller mindre lam. Du invaliderer nærmest dig selv med alkohol og stoffer«, siger Romer.

Musikjournalist og forfatter Jan Poulsen har skrevet bøger om bl.a. David Bowie og Eik Skaløe.

»Der er selvfølgelig en rock’n’roll-myte, og den er der jo ikke for ingenting. For hvad laver du ellers, når du er på turne? Det er let at sætte sig og drikke nogle drinks sammen med sine bedste venner og en masse hangarounds, der vil gøre alt for en«, siger han.

»Bowie var enormt påvirket, og et eller andet sted har Lars von Trier ret i, hvad han siger. Men man tager typisk stoffer i sine unge, formative år, inden man bliver fornuftig og sat, og det er også der, man er modtagelig for alt muligt andet. Så jeg tror ikke, at det var stofferne alene, der gjorde, at Bowie skabte gode plader i 70’erne, selv om det har betydet meget for ham og mange andre«.

Bowies kokainmisbrug kulminerede omkring 1976. Så rejste han til Berlin, hvor hans privatliv sank i ruiner. Og berusede sig yderligere.

»I 1977 lavede han ’Low’ og ’Heroes’ og samtidig også ’The Idiot’ og ’Lust for Life’ for Iggy Pop. Fire lp’er, som nærmest er uomgængelige i rockhistorien. På et år, hvor han og Iggy Pop har kartet rundt i Berlin og taget stoffer«, siger Jan Poulsen, som mener, at Bowie, også efter at han blev gift igen i 1992 og holdt op med stofferne, har lavet god om end ikke ligefrem historisk god musik.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Et skud storhedsvanvid«

Knud Romer fortæller, at når man har selvværdsproblemer – »og hvem har ikke det« – virker alkoholen som et skud storhedsvanvid at skrive på.

»Jo fuldere du er, jo større er dit forstørrelsesglas, og du tror, at du er verdens fedeste mand. Samtidig er der den negative kunstnermyte, en drukkultur, hvor den, der kan drikke mest, er kongen og kunstneren. Strunge kastede sig ud ad et vindue og FP Jac drak sig til en stor, blodig tud. Ergo er de rigtige digtere. Men jeg tror, at Trier havde været en endnu større kunstner uden snaps og tryllestøv«.

Lars von Trier skrev måske nok ’Idioterne’ på tre dage, siger han. Men inden da havde han måske tænkt over den i et år.

»Alkohol og stoffer er drømmen om, at du ikke behøver lave noget dårligt, at det hele kommer af sig selv fra højere magter. Det er tryllepulveret, der får dig til at flyve som Klokkeblomst, men jeg synes ikke, at det er særlig længe at bruge 1½ år på at skrive ’Nymphomaniac’«, siger Knud Romer og henviser til, at Trier angivelig har skrevet sine seneste film ædru.

I Jan Poulsens bog om hippien og sangeren Eik Skaløe citerer han jazzmusikeren Charlie Parker for følgende:

»Til dem, som tror, at det var heroin, som gjorde mig stor: Tænk, hvad jeg kunne have udrettet uden den begrænsning«.

TV

Efter tre års selvpålagt mundkurv åbner Lars von Trier for første gang munden. Kilde: politiken.tv / Peter Vintergaard

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi ved, at Janis Joplin helst skulle have en flaske Southern Comfort hver dag, samtidig med at hun tog stoffer. Men hun og Jimi Hendrix døde jo, mens de var vildt påvirket. Mange af de klassiske ikoner døde, før de kom ud af misbrugets vold. Jim Morrison og Amy Winehouse. Så vi ved ikke, hvad de kunne have drevet det til clean«, siger forfatteren og tilføjer, at en musiker som Lou Reed lagde stoffer og sprut på hylden, da han blev gift i 1980, før han begik nogle af sine hovedværker – albummet ’New York’ og ’Songs for Drella’.

Men rart kan det være. Som forfatter kan Knud Romer i hvert fald godt genkende behovet for at skrive på en flaske sprut.

»For journalister, akademikere og kunstnere er det ofte et ensomt job at sidde og skrive. Du skal hive det ud af leveren og nyrerne og din krop. Det hele er hjerne og øjne, og du sidder der med en ubrugt krop og kombinationer af 29 bogstaver, hvis du regner ’w’ med. Der er en enorm ulyst forbundet med det arbejde, og det kompenserer du for ved at drikke«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden