Overraskende sent når denne mest prisvindende grønlandske film til syddanske biografer, skønt den enkle histories kvaliteter er både visuelle (gribende gode ansigter, storslået landskab) og socialpsykologiske:

Den indesluttede teenager Inuk får er håndfast ’tilbud’ om at komme fra sin fordrukne mor i Nuuk til en ungdomspension i fangersamfundet Uummannaq.

På sæljagt med hundeslæde over isen – hvor hans fangerfar druknede og med ham det sunde familieliv – bliver Inuk oplært af en voksen fanger, der selv har mistet.

Fint afdæmpet spil, delvist af amatører, men musikken staver drama med store bogstaver, og eksotismen lurer i filmens antimodernisme: »Isen ... er vores sjæl«. Hm!