Der er gået ’kendis only’-show i for mange af de danske dramafilm. Uanset hvilken samfundsklasse, vi befinder os i, uanset hvilke problemer, vores hovedpersoner skal kæmpe med, så er det Trine Dyrholm, Mads Mikkelsen, Mikael Persbrandt, Anders W. Berthelsen eller andre A-stjerner, der skal lokke os ind i dansk films kerneproblematikker. Og ofte er de hovedroller så heftigt flankeret af dansk films andre overeksponerede ansigter, at man halvt glemmer, om man er til Bodilfest eller midt i en dramatisk scene.
Fem danske ’kendis only’-film fra 2010’erne:
Skytten (Annette K. Olesen)
Journalist Trine Dyrholm, kollega med Lars Ranthe, vil gerne adoptere et barn. Og geofysiker Kim Bodnia er desperat efter at gøre omverdenen opmærksomhed på miljøkrisen. Men statsminister Jens Jørn Spottag og udenrigsminister Nikolaj Lie Kaas og klima- og energiminister Henrik Prip er ikke sådan lige til at nå – med uvoldelige midler. Og så må sikkerhedschef for PET, Søren Malling, gøre, hvad han kan for at beskytte dem, mens Mikael Bertelsen holder skansen som tv-vært.


























