2014: Vintersøvn (Nuri Bilge Ceylan)

På mange måder en ægte Cannes-vinder. 196 minutter uden en eneste biljagt, kønsakt eller noget, der bare ligner. I løbet af 3 timer og 1 kvarter bliver der smadret to ruder og skudt en kanin, og det er så dét. Men de storslåede stemningsbilleder fra Anatolien og de lange, dybe samtaler mellem hotelejeren Aydin, hans bitre søster og fortvivlede unge kone, Nihal, suger én ind i Nuri Bilge Ceylans film, der mere er en tilstand end en fortælling.

2013: Adeles liv (Abdellatif Kechiche)

Forstads-teenagepigen Adele elsker at læse, og hun spiser spaghetti med sovs på hagen, lige så sultent og sanseligt, som hun elsker med sin første rigtige kæreste – pigen med det blå hår.

Ung kærlighed med stor forelskelse, sex, krop, mad, kunst og den store smerte, når hjertet første gang oplever at blive knust.

2012: Amour (Michael Haneke)

Om den nådesløse alderdom og visheden om, at døden står for døren. Om at se sin elskede forvandle sig fra et smukt og kompetent menneske gennem alderens og sygdommens ydmygelse af menneskekroppen til en bevidsthed og et funktionsniveau, der minder om tidlig barndom. Om kærligheden, der følger med og lader den kvinde, der var, leve videre i sin mands blik.

2011: The Tree of Life (Terrence Malick)

Et storladent rekviem af en film, der via historien om en kernefamilie fra 1950’erne kommer ind på selve skabelsen og livets store spørgsmål. Inspireret af Jobs bog følger vi familiens far, der får frataget sin rigdom og sit helbred og bliver hård, og sønnen, der leder efter meningen med livet, mens filmen spinder lag på lag med dinosaurer fra kridttiden og spiralgalakser, der viser, hvordan det enkelte menneske er en del af hele verdens udvikling.

2010: Onkel Boonmee (Apichatpong Weerasethakul)

Et thailandsk reinkarnations-opus om en mand, der får en nyresygdom på grund af dårlig karma og på sit dødsleje taler med sin kones spøgelse og sønnen, der har parret sig med en abe. Derudover bliver man indviet i en gammel enkes trick til at holde sig ung: Hun knalder med mænd i skikkelse af havkatte.

2009: Det hvide bånd (Michael Haneke)

’En tysk børnehistorie’ er den tilforladelige undertitel på Hanekes psykologiske og realistiske gyser om optakten til fascismen og nazismen i det tidlige 20. århundredes Tyskland. Uskyldigt er Hanekes billede af Tyskland imidlertid langtfra i dette stilistiske sort-hvide mesterværk, hvor eksempler på ondskab aldrig visualiseres. Men hvor man så meget desto mere som publikum gennem stemningerne i billederne mærker konsekvenserne af volden.

2008: Klassen (Laurent Cantet)

Et år i en raceblandet parisisk skoleklasse med en lærer og hans elever i 14-års alderen er forløbet i denne egentlig udramatiske dokumentar. Dens styrke er, at den viser hierarkiet blandt almindeligt dovne, diskussionslystne unge i en modningsproces, at den er et multikulturelt Frankrig i mikroformat, og at den afspejler en diskussion af skolesystemet. Alt imens en lærer må opleve sig selv gå på kompromis med sine etiske værdier.

2007: 4 måneder, 3 uger og 2 dage (Cristian Mungiu)

Rumænien fik et nyt gennembrud som filmland med den usminkede fortælling om gravide Gabita og veninden Otilia. Filmen foregår i 1987. Ceausescu sad stadig i sit gyldne palads i det ellers ludfattige Bukarest. Abort var forbudt, kvaksalveri blev udført, og sex var et ydmygende og ødelæggende betalingsmiddel på det sorte marked. Gabitas og Otilias lidelser udpensles ikke i voldsscener, men fremgår tydeligt af ansigtsudtryk og kropssprog.

2006: Vinden der ryster kornet (Ken Loach)

Den voldelige, blodige irske frihedskamp i 1920’erne har sat sig spor frem til nutiden og er også afsæt for Loachs aktuelle film ’Jimmy’s Hall’. Men historien om de afgørende slag mellem broderfolk fortælles langt bedre og mere vedkommende i ’Vinden der bøjer kornet’ om to brødre, der i udgangspunktet står på hver sin side i konflikten. Filmen er et af den socialrealistiske veterans usentimentale og spændende bidrag til filmhistorien.

2005: Barnet (Jean-Pierre og Luc Dardenne)

Dardenne-brødrenes socialrealistiske drama om Bruno og Sonia fra den laveste klasse i en trøstesløs belgisk industriby. Sonias bistandshjælp og Brunos smårapserier slår ikke til, da de får drengen Jimmy – og Bruno har svært ved at finde sig til rette i faderrollen. Han sætter sig for at løse situationen ved at sælge Jimmy til en skummel type på det sorte marked.