Wang Zhonglei, der er præsident for det store kinesiske filmstudie Huayi Brothers, forstår det ikke. Krigsfilmen ’De 100 regimenters offensiv’ har indtjent 404 millioner kroner i de kinesiske biografer, siden den fik premiere 28. august.
Filmen er produceret af det statslige China Film Group og handler om et slag i 1940, hvor kommunistiske soldater vinder en stor sejr over den japanske hær, der har besat Kina. En kamphandling, der i dag ofte bruges i partiets propaganda.




























