Kritik af dansk film skal flytte fokus fra folkedrab

Lyt til artiklen

Når Susanne Bier og hendes kommende film ’Hævnen’ pludselig er blevet centrum for Sudans vrede og beskyldninger for at være racistisk, antiislamistisk og i direkte forlængelse af Muhammedtegningerne og Gert Wilders antimuslimske film ’Fitna’, så er det et propagandakneb fra Sudan. De voldsomme beskyldninger skyldes udelukkende, at den sudanske regering ønsker at få fjernet presset på landets præsident, Omar al-Bashir, og anklagerne om folkedrab i Darfurprovinsen, mener to eksperter med kendskab til Sudan og den arabiske verden. Det internationale samfund kræver Omar al-Bashir udleveret til retsforfølgelse ved den internationale straffedomstol i Haag.

LÆS ARTIKEL Sudan raser over 'racistisk' dansk film

Pres væk fra præsident Derfor kører Sudan en kampagne, hvor de forsøger at kriminalisere alle forsøg på at røre Darfursagen, siger direktør Rasmus Boserup fra Dansk-Egyptisk Dialoginstitut i Kairo, der arbejder på at bedre forståelsen mellem Danmark og EU på den ene side og den arabiske verden på den anden. »Hovedformålet med kritikken er hverken filmen eller Susanne Bier, men derimod at få fjernet presset på Bashir. Og Sudan har faktisk relativ succes med det. For selv om der ikke er en eneste regeringsleder, der vil sige, at det, der skete i Darfur, var o.k., så er de bange for, hvad der kan ske for andre regeringsledere, hvis det lykkes at få retsforfulgt Bashir«, siger Rasmus Boserup og fortsætter: »Der er bred enighed i Den Arabiske Liga om, at islamofobi er et stort problem. Og det er den forståelse Sudan taler ind i for at få afvist arrestordren fra den internationale straffedomstol. Sudan bejler til de øvrige landes forståelse med en historie om racisme«. Danmark er et »let point« Og i forsøget på at score nogle nemme point og vinde opbakning i de arabiske lande er Danmark en oplagt syndebuk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her