Københavnsk filmfond er ved at være på skinner

Københavnerfilm. Her ses den danske filminstruktør Christoffer Boe under optagelserne af sin aktuelle film 'Beast', der foregår i København. Ny filmfond vil også trække internationale film til området.
Københavnerfilm. Her ses den danske filminstruktør Christoffer Boe under optagelserne af sin aktuelle film 'Beast', der foregår i København. Ny filmfond vil også trække internationale film til området.
Lyt til artiklen

Ambitionen om at oprette en filmfond i København, der kan trække internationale film til området, er kommet et stort skridt nærmere virkeliggørelse. I går besluttede Vækstforum Hovedstaden at anbefale regionsrådet at bruge 7 millioner kroner på filmfonden. »Film er et område, hvor vi har meget talent og mange muligheder. Det er et område, der kan give god indtjening, og vi har behov for vækst«, siger vækstfondformanden, Vibeke Storm Rasmussen (S). LÆS OGSÅSvenske filmfonde skovler millioner hjem til Sverige Derfor forventer hun, at regionsrådet, hvor hun også er formand, bakker op om initiativet. I forvejen har Københavns Kommune bevilget 20 millioner kroner til fonden. Hvidovre, Frederiksberg og Ballerup har tilsammen skudt 3,3 millioner kroner i fonden, og 10 danske filmselskaber har sammenlagt investeret 3 millioner i projektet. Følger Region Hovedstaden anbefalingen fra Vækstforum, er 33 af de nødvendige 40 millioner kroner hjemme. Ikke i mål Københavns Kommune, der er primus motor i projektet, forhandler med Kulturministeriet og Erhvervsministeriet om de resterende 7 millioner kroner.

»Vi er nået et pænt stykke videre, men vi er ikke i mål. Vi skal op på mindst 40 millioner kroner. Uden staten når vi det ikke«, siger kulturborgmester Pia Allerslev (V). Der er holdt møder med Kulturministeriet og Erhvervsministeriet, men der er endnu ikke hul igennem, oplyser hun. Pia Allerslev har sammen med borgmestrene i de tre kommuner, der allerede støtter projektet, sendt en appel om hjælp til resten af borgmestrene i hovedstadsområdet. Med en samlet investering på 40 millioner kroner kan der skabes en omsætning på 200 millioner kroner, lyder argumentationen. Og oveni skal der lægges indtægter fra øget turisme. Milliardforretning At der kan være virkelig mange penge i store internationale filmproduktioner, viser de svenske erfaringer med filmatiseringerne af Stieg Larssons krimibestsellere i ’Millennium’-trilogien. Ifølge en ny rapport fra Cloudberry Communications har Stockholm-regionen via de tre film fået en international markedsføring, det ville have kostet regionen næsten 1 milliard kroner at købe sig til. Dertil kommer, at filmenes produktionsbudget på 100 millioner kroner stort set er brugt i regionen. Men den helt store indtægt sikrer Hollywood-udgaven af ’Mænd der hader kvinder’ med Daniel Craig i hovedrollen som Mikael Blomkvist. Columbia-Sony har lagt en halv milliard kroner i regionen i forbindelse med indspilningen, oplyser Copenhagen Entertainment, der står bag forarbejdet til den københavnske filmfond, og som har kigget på de svenske erfaringer. LÆS OGSÅNy dansk filmfond vil samarbejde med udlandet »Instruktøren David Fincher besluttede først at have fem optagedage i Sverige for at få noget autenticitet fra landet. Men han blev så begejstret for at filme i Sverige, at han endte med at filme i 17 uger med 300 svenske ansatte. Først og fremmest fordi han oplevede, at de svenske myndigheder var hurtige, samarbejdsvillige og kompetente«, siger projektleder Ulrik Bolt Jørgensen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her