2 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Amerikanske erfaringer: Video on demand redder de 'små' film

'melancholia'. I USA ventes  Lars von Triers film at indspille næsten dobbelt så meget på vod som i biograferne, og mange af de smalle film får aldrig biografpremiere.
'melancholia'. I USA ventes Lars von Triers film at indspille næsten dobbelt så meget på vod som i biograferne, og mange af de smalle film får aldrig biografpremiere.
Lyt til artiklen

Midt i debatten om, hvorvidt danske biografer spærrer film inde, så de ikke kan nå et større publikum på andre platforme, viser amerikanske erfaringer, at små film til et begrænset publikum i stigende grad finder sit publikum på video on demand (vod). Det er blandt andet film som Lars von Triers ’Melancholia’, der tilhører denne kategori af film, der i USA kaldes indiefilm. ’Melancholia’, der i går føjede tre europæiske priser til hædersrækken, ventes at indspille 11 millioner kroner på vod i USA og kun 6,6 millioner kroner i biograferne, skriver the Wrap, der dækker underholdningsbranchen og medier.

LÆS OGSÅ Nordisk Film: Smalle film skal hurtigere ud

»I realiteten vil video on demand være langt den største indtægtskilde i fremtiden for de fleste indiefilm«, siger medejer af distributionsselskabet Magnolia, Mark Cuban, til the Wrap. Magnolia distribuerer ’Melancholia’ på det amerikanske marked.

Også Kevins Spaceys film om finanskrisen, ’Margin Call’, tjener godt både på dvd og i biografen, selv om filmen havde premiere begge steder samtidig. Den ventes at indspille omkring 22 millioner kroner på hver af de to platforme.

Faktisk var filmen så populær i biograferne, at antallet at biografer med filmen på plakaten ifølge Los Angeles Times hurtigt blev øget fra 56 til 178 biografer – selv om folk altså bare kunne sidde hjemme i stuen og hente den på vod. Når de mange hurtigere Samtidig får filmproducenter og distributører en større andel af indtægterne fra vod end fra biograferne, skriver the Wrap. Mens biograferne tager halvdelen eller 60 procent af indtægterne, så tager kabelselskaberne kun omkring 30 procent af indtægten fra vod. Premiere på vod og i biografen samtidig er fremtiden for de små uafhængige film, mener indiemarketingfirmaet Bond Strategy and Influence. »Det giver mulighed for at nå de mange meget hurtigere. Når man lancerer på først den ene og så den næste platform, bruger man en masse energi på at få national presseomtale, selv om 90 procent af de mennesker, man forsøger at nå, ikke har mulighed for at se filmen, fordi den endnu ikke har haft premiere, hvor de bor. Når den kommer til deres biograf, er den en gammel nyhed«, siger administrerende direktør Marc Schiller til The Wrap.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her