København opretter skrabet filmfond

Forretning. Den amerikanske udgave af 'Mænd der hader kvinder' (billedet) blev støttet af svenske filmfonde og store dele optaget i Stockholm. En stor del af  budgettet blev derfor brugt i Sverige.
Forretning. Den amerikanske udgave af 'Mænd der hader kvinder' (billedet) blev støttet af svenske filmfonde og store dele optaget i Stockholm. En stor del af budgettet blev derfor brugt i Sverige.
Lyt til artiklen

Den Københavnske Filmfond bliver til noget, selv om det ikke er lykkedes at rejse de 40 millioner kroner, som var minimumsbeløbet. Filmfonden skal skaffe store udenlandske filmproduktioner til hovedstaden for at skabe arbejdspladser og vækst. Forligspartier bag aftalen i Københavns Borgerrepræsentation er så varme på ideen, at de nu er parate til en skrabet model, selv om det kun er lykkedes at finde 35 millioner kroner, fordi regeringen har afvist at spytte penge i projektet, sådan som kommunen havde håbet. Kan skabe vækst »Det bliver ikke så flot og pompøst, som vi havde regnet med, men det bliver til noget«, siger Socialdemokraternes kulturordfører, Simon Strange. Københavns Kommune afsatte sidste år 20 millioner kroner over en treårig periode til oprettelsen af fonden. Men pengene blev givet under den klare forudsætning, at Region Hovedstaden, andre kommuner i regionen, staten og private investorer også skød mindst 20 millioner i projektet. Og det er ikke lykkedes.

LÆS OGSÅ Minister dræner københavnsk filmfond

Kulturborgmester Pia Allerslev (V) har kun fået tilsagn om 15 millioner kroner. Men det mener forligspartierne, at man skal se stort på.

»Fonden er vigtig for København, fordi den kan skabe kreativ vækst i byen, men også vise omverdenen, at København er en kreativ og åben by, der gerne vil noget internationalt og gerne vil have et rigt kulturliv. Og når den er etableret og forhåbentlig bliver en succes, tror jeg, det bliver nemmere at rejse penge til den fremover«, siger den radikale gruppeformand på rådhuset, Katrina Feilberg.

Dansk Folkeparti og de konservative har samme holdning.

Gulerod for filmproduktion
Filmfonde findes over hele Europa for at sikre, at filmselskaber lægger deres filmproduktion i netop det område. Og i dag er det svært at tiltrække film, hvis der ikke er en eller anden form for økonomisk gulerod. Det er den primære grund til, at der ikke indspillet film i København, men at filmselskaber i stedet lægger dem i Sverige, på Fyn, i Tyskland eller Tjekkiet.

Kulturborgmester Pia Allerslev (V) er glad for, at der er opbakning til en filmfond, selv om den ikke får så mange penge.

»Det er ærgerligt, at vi ikke får den optimale løsning, fordi staten af uransagelige årsager ikke vil støtte den. Men er der politisk flertal for at køre videre alligevel, så er jeg om nogen interesseret. En filmfond kommer til at skabe arbejdspladser og sætte København på verdenskortet«, siger hun.

Filmfond i provinsen støtter omstridt film med muslimsk pige i hovedrollen SF har indkaldt til forespørgselsdebat i aften i Borgerrepræsentationen om filmfonden, hvor partiet vil foreslå, at man i stedet for at lave en filmfond med 40 millioner kroner over tre år, etablerer filmfonden med et budget på 30 millioner kroner over to år. »Vi mener, at København skal matche det beløb, der kommer fra anden side. Det er vigtigt, at det her er et partnerskab med andre, der giver penge til projektet. Det skal ikke være Københavns Kommune, der betaler det meste«, siger SF’s politiske ordfører, Peter Thiele. Kræver politisk vilje

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her