Selv om det aldrig har været lettere at købe, leje eller streame film på nettet, bliver de mest populære film piratkopieret som aldrig før. Det viser en opgørelse over de meste piratkopierede film i 2015, som det amerikanske magasin Variety har fået lavet.
Sidste års mest downloadede film ’Wolf of Wall Street’, der blev piratkopieret 30 millioner gange ville end ikke komme ind på dette års top 10. De mest piratkopierede film i år ligger 40-50 procent over topscoreren fra 2014.




























