Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
HBO Presse
Foto: HBO Presse

Mysterium. Hvordan kan Robert Durst slippe for at komme bag tremmer?

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fængslende dokuserie går tæt på betagende overklassepsykopat

'The Jinx - The Life and Deaths of Robert Durst' er en meget mærkelig historie.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Galveston er en forholdsvis lille amerikansk by i Texas, der ligger ud til kysten. Og en dag i slutningen af september 2001 gjorde det lokale politi et makabert fund: en menneskelig torso. Den lå på nogle sten ned til vandet.

Og den politimand, der opdagede ligdelen, måtte gøre vold på sig selv for at dokumentere, hvad det egentlig var, han havde opdaget.

»Det er den eneste gang, jeg bogstaveligt talt har måttet stikke mine fingre ned i halsen på et andet menneske«, fortæller den texanske tjenestemand i første afsnit af HBO-serien ’The Jinx’, en af de seneste års mest imødesete tv-dokumentarer.

Umiddelbart efter dukkede der mere op. Sorte affaldsposer flød i vandkanten. Og de viste sig at indeholde yderligere dele af den afdøde. En tå stak ud gennem et hul i en pose. Og en arm aftegnede sin signatur i en anden. Kroppen var totalt splittet ad, fortæller Galvestons viceanklager Joel Bennett.

De mørke sider

Politiet havde ikke tidligere haft at gøre med en så mutileret krop. De havde simpelthen aldrig set noget lignende.

»Jeg var godt klar over, at det ville blive en interessant sag; men jeg anede ikke, hvor vildt det skulle vise sig at blive«, fortæller efterforskeren Cody Cazalay fra Galvestons kriminalpoliti.

Bam. Så er den historie kickstartet på mindre end 5 minutter. Med samme effektivitet som gerningsmanden chokerede politiet i Texas, fanger instruktøren Andrew Jarecki sit publikums opmærksomhed, så ingen så meget som 1 sekund kan være i tvivl om, at hvad der følger, vil være bizart, ubehageligt og infamt fascinerende.

For sådan er vi mennesker. Vi vil helst høre historier, der handler om os selv – og gerne vores sinistre sider.

Det kan godt være, at gerningsmanden gjorde et overordentlig godt stykke arbejde med at partere sit offer. Men sporene var alligevel så iøjnefaldende, at myndighederne ret hurtigt ved hjælp af et stykke avis i en af sækkene fandt frem til en adresse.

I stueetagen residerede Morris Black, en enlig mand. Og da politiet skaffede sig adgang til lejligheden og begyndte at undersøge den, fandt de nogle snit i linoleumsgulvet i køkkenet. Under disse var der blod. Morris Blacks.

Nabolejligheden var lejet ud til en enlig ældre dame ved navn Dorothy Ciner. Hun var sjældent hjemme, fortæller udlejeren. Hun rejste en del og var i øvrigt døvstum.

Fascinerende skalkeskjul

Pling, sagde det i hovedet på Cody Cazalay. »Her er noget, der ikke stemmer«, tænkte han. For hvorfor i alverden skulle en ældre dame med midler til at rejse rundt det meste af året dog leje sådan en dårlig lejlighed og så i øvrigt betale et års leje forud?

Og noget skraben i lakken afslørede ganske hurtigt, at Dorothy Ciner var et skalkeskjul. Manden bag den fiktive kvinde var Robert Durst, en midaldrende mand fra en af New Yorks mest velhavende familier.

Durst-klanen ejer ni kæmpemæssige kontorbygninger på Manhattan, og indtil i 1990’erne var Robert Durst en del af organisationens ledelse, selv om ingen rigtig var klar over, hvilke funktioner han varetog.

I begyndelsen af 1980’erne var Robert Durst involveret i en mystisk sag. Hans unge hustru, med hvem han boede i et stort hus i den celebre forstad Westchester, forsvandt en dag som dug for solen. Politiet undersøgte sagen, men den blev ikke opklaret.

Psykopater er ikke til at stå for

Sådan er ouverturen til den fængslende dokumentarserie, der fortæller historien om, hvordan Robert Durst igennem flere årtier har spillet sit morderiske spil og undgået at betale prisen for det. Det er helt klassisk dokumentar med voice-over, masser af vidneudsagn og sigende dækbilleder, der fremlægger sagens akter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Instruktøren har tidligere blandt andet lavet den oscarnominerede ’Capturing The Friedmans’, om en jødisk familie fra New York, der blev anklaget for at stå bag et betydeligt antal seksuelle overgreb mod børn. Så han er ikke uvant med mystiske, grumme historier.

Hans makker Marc Smerling fra dengang er også med på denne aktuelle produktion, og de formår sammen at konstruere en gennemført uhyggelig, men samtidig sober fortælling, der bringer tankerne i retning af både ’True Detective’ (på grund af grumheden) og så diverse journalistisk sobre true crime shows.

Man får også et ret godt indtryk af hovedpersonen. Uden på nogen måde at holde ham ud i strakt arm skildrer filmen ham som et forskruet menneske, der er kommet på kant med først sin familie og siden sin egen realitetssans og selvforståelse.

Ganske skræmmende er det. Men også dragende. Der er jo noget ved psykopater. De er ikke til at stå for. Og da slet ikke på film.

Først og fremmest er det imidlertid en undersøgelse af, hvordan pokker det kan være, at Robert Durst ikke sidder i fængsel. Hvordan kunne han slippe for at komme bag tremmer?

Spændende som en thriller. Men også meget langsom og voldsomt detaljeret i sin fortællemodus. Seks afsnit i alt. Men bestemt værd at bruge et par vinteraftener på.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden