Skurke er gode mennesker, der ikke har fået bearbejdet deres mor- og farkomplekser. Og skurkagtiggjorte superhelte er gode superhelte med et sørgende barn indeni, sådan et, der pludselig lader vreden, sorgen, kærligheden regere frem for den alment gavnlige retfærdighedssans.
Den slags indsigt håndfodres man med i superheltefilm – ikke mindst i DC Comics og Marvels seneste borgerkrigsdramatiske af slagsen, de to tematisk parallelle ’Batman vs Superman’ og nu ’Captain America: Civil War’.


























