Den 26-årige Alden Ehrenreich bliver Harrison Fords efterfølger i den ikoniske rolle som Han Solo i et spinoff til 'Star Wars'-serien. Ifølge The Wrap kommer Phil Lord og Christopher Miller til at instruere filmen, der produceres af George Lucas' eget Lucasfilm, og nyheden om Fords arvtager har været omgærdet af en del hemmelighedskræmmeri.
Ingen ved endnu, hvad 'Han Solo' kommer til at handle om, men angiveligt handler den om hans liv, inden han allierer sig med oprørerne. 'Han Solo' får premiere 25. maj 2018.




























