Den anmelderroste film ' Under Sandet', der handler om, hvordan tyske krigsfanger blev tvunget til at kravle rundt i sandet på den jyske vestkyst for at finde landminer, er udvalgt som det danske bud på Nordisk Råds filmpris 2016.
Filminstruktør Martin Zandvliet og filmproducent Mikael Rieks er af en enig dansk jury blevet nomineret og deltager dermed i konkurrencen om en af Nordens mest eftertragtede kulturpriser. I alt fem nordiske film, én fra hvert land, er nomineret til prisen. Vinderen udpeges af en fælles nordisk jury.




























