Da instruktørerne Estephan Wagner og Moritz Siebert i begyndelsen af 2014 stod på bjerget Gourougou i Marokko med udsigt til Marokkos spanske enklave, Melilla, kom Estephan Wagner med det samme til at tænke på det ene sted i verden, hvor han før havde set en lignende grænsebevogtning:
»De tre lange, mange meter høje hegn mellem Afrika og den europæiske enklave ligner dem, jeg har set i Gazastriben. Før den dag anede jeg ikke, at vi i Europa havde den form for overvåget grænse, hvor der daglig foregår struktureret vold. Det blev jeg virkelig chokeret over. Samtidig blev jeg inspireret af, at alle de mænd, som opholder sig på bjerget lige ved grænsen, dag efter dag prøver at komme over den grænse. Deres udholdenhed og styrke er enorm«, siger Estephan Wagner.
Synet af grænsen mellem Gourougou og Melilla og oplevelsen af de mange mandlige flygtninges forsøg på at komme fra Afrika til Europa inspirerede Estephan Wagner og Moritz Siebert til at indlede arbejdet med filmen ’Håbet bag hegnet’. Den havde premiere tidligere i år og er blevet vist på en lang række internationale festivaler.
’Håbet bag hegnet’ er produceret af det danske produktionsselskab Final Cut for Real, der tidligere bl.a. har stået bag Joshua Oppenheimers film ’The Act of Killing’ og ’The Look of Silence’.
’Håbet bag hegnet’ har ikke tilnærmelsesvis de ambitioner og kvaliteter, som Oppenheimers har.
Men tyske Moritz Sieberts, den danskboende tyskchilener Estephan Wagners og den maliske flygtning Abou Bakar Sidibés film om flygtningeliv på grænsen mellem Afrika og Europa har et unikt indhold: Hovedparten af billederne i ’Håbet bag hegnet’ er filmet af den maliske flygtning Abou Bakar Sidibé, mens han boede på Gourougou.
Professor Chomskys intellektuelle testamente er et makværkI næsten alle andre dokumentarer om flygtninge på vej fra Afrika til Europa holdes kameraet af en instruktør, der aldrig selv har været flygtning.
I ’Håbet bag hegnet’ filmes flygtningetilværelsen indefra af Abou Bakar Sidibé, der i dag er asylansøger i Tyskland. Den vinkel har været medvirkende til, at ’Håbet bag hegnet’ er den hidtil mest prisbelønnede dansk producerede dokumentar i år.
Filmen, som lige nu kan ses på DR’s hjemmeside, har bl.a. vundet priser på Berlinalen og på festivaler i Madrid, Warszawa, Frankfurt, München og Camden.
Smuglede billederne ud
Abou Bakar Sidibé fik i 2014 i bogstavelig forstand stukket et kamera i lommen af Estephan Wagner og Moritz Siebert. Det samme gjorde to andre flygtninge, der boede på Gourougou i håb at komme til Europa, siger Estephan Wagner:
»Men det viste sig ret hurtigt, at Abou var den rette til at filme. Vi kunne se på hans billeder, at han havde lyst til at filme og nærmest blev forelsket i at blive bedre til det«.
Inden Abou Bakar Sidibé sagde ja til projektet, betingede han sig, at han kunne være med til at bestemme filmens vinkel.
Han ville filme dagligdagen på bjerget, sagde han forleden i et interview i The Guardian:
»Jeg ville optage alt, der havde med vores overlevelse at gøre. Det vil i bund og grund sige tre ting: At finde mad og vand. At stikke af fra det marokkanske politik, som prøvede at jage os ud af vores lejr og ødelagde vores ejendele mindst to gange om ugen. Og at forsøge at komme over de 6 meter høje, 11 kilometer lange hegn mindst tre gange dagligt«.
Filmen skildrer, hvordan flygtningene på bjerget indretter sig i små ludfattige samfund, hvor alle hjælper alle mest muligt.
Selv om det spanske politi systematisk brænder flygtningenes få tæpper og fødevarer af, opretholder mændene en værdighed.
De spiller fodbold, de nynner med, når radioen spiller ’I Will Always Love You’, og de sørger, når en af dem bliver slået ihjel af politiet under et forsøg på at komme over hegnet.
Billederne fra livet på bjerget er ikke nogle, det spanske politi har lyst til at få publiceret rundt omkring i verden sådan, som filmen gør det.
Derfor har Estephan Wagner bl.a. hentet kortene i Abou Bakar Sidibés digitalkamera i Marokko og smuglet dem ud af landet ved at sy dem ind i sit tøj, så han og de to medinstruktører kan være med til at give flygtningetemaet menneskelige ansigter:
»’Håbet bag hegnet’ skal vise, at flygtningene er mennesker som dig og mig. Der er ingen forskel på dem og os ud over hudfarve og pas«, siger han.
fortsæt med at læse
