Få gange er danmarkshistoriens glorie blevet pudset op til så skinnende en glans, som da danskerne i 1943 hjalp de danske jøder med at flygte til Sverige.
Et kapitel i krigen, man som dansker med god grund kan være stolt af, men også et kapitel i fortællingen om besættelsen, der har været god brug for. Jødernes flugt er snarere end samarbejdspolitikken ikke mindst i USA blevet fortællingen om den danske besættelse.




























