0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mel Gibsons fortælling om pacifisten i krig er velspillet og enormt brutal

Andrew Garfield brænder igennem i 'Hacksaw Ridge' - en imponerende film, der dog lider under sin dobbeltmoral.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mel Gibson fortæller bloddryppende om en amerikansk militærnægter i uniform Kilde: Politiken / Kim Skotte / Producer: Henrik Haupt

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alle vil vi fred. Siger vi. Men Hollywoods filmstudier har det alligevel ligesom DR 2 for et par år siden: De bliver aldrig færdige med Krigen. Altså Anden Verdenskrig. Og da slet ikke, så længe der stadig, fra fronterne rundt om i verden, bliver sendt unge amerikanske mænd hjem, invalideret på sind og krop eller i lukkede plastiksække. Berettigelsen af dette fortløbende tab af liv må diskuteres, forsvares måske. De aktuelle nationale og humanitære paradokser belyses uundgåeligt med hver ny storfilm om den sidste store, ’retfærdige krig’.

Så Spielberg lavede ’Saving Private Ryan’, og Clint Eastwood betragtede amerikanernes legendariske flagrejsning på den østligste japanske forpost, øen Iwo Jima, fra begge sider af fronten i hhv. ’Letters from Iwo Jima’ og ’Flags of Our Fathers’. Og nu får Mel Gibson så sit instruktør-comeback , ikke mindre bloddryppende end hans maya-ofringer i ’Apocalypto’ for ti år siden, og ikke mindre dobbeltmoralsk end det fromme lidelsespornografiske i ’The Passion of the Christ’ endnu to år tidligere.

Den retfærdige krig

’Hacksaw Ridge’ er den »sande historie« om bondesønnen Desmond Doss, der både var patriot – og pacifist. Som troende syvendedagsadventist nægtede han at bære våben, men som oprigtig patriot var han tilhænger af ’amerikanske værdier’ som frihed og lighed. Hans far led af posttraumatisk stress og alkoholisme efter Første Verdenskrig og var voldelig over for både kone og sønner. Men som ung patriot insisterede Desmond alligevel på at komme til fronten – bare som sygehjælper. Og for den indsats på slagmarken, netop på Hacksaw Ridge, fik han siden Kongressens Medal of Honour som den eneste ’våbennægter’ nogensinde.

Andrew Garfield brænder stærkt igennem, næsten som en ung, livsglad og lidt troskyldig Tom Hanks

En hacksaw er en nedstryger, og i betragtning af hvordan denne høje klippeskrænt gjorde det af med bataljon efter bataljon i full metal jackets, kan lokalitetens amerikanske navn ikke undre. Japanerne må have kaldt den noget andet, for den ligger på den sydvestjapanske ø Okinawa, de amerikanske stillehavsstyrkers næste mål efter Iwo Jima.

Men Gibson ser ikke kampen med japanske øjne eller navne. Som i slet ikke.

Selv da en japansk officers harakiri og halshugning klippes ind i et kort glimt, fremstår det netop så uforberedt, uforklaret og fremmedartet, at aflivningen paradoksalt kan opleves som en sejr.

Eksemplet antyder filmens indbyggede selvmodsigelse: På den ene side skal vi identificere os med de amerikanere, Desmond redder i snesevis som sygehjælper.