Det mest ironiske er måske nok, at det billede, han kan finde, der bedst omfatter hans egen levetid, er fjernsynet.
Tv er på mange måder den store djævel i Francis Coppolas liv, det kommercielle knæfald, man ikke vil fange ham i. Han er fra en tid, der sluttede for nylig, en tid med film og celluloid, og han har aldrig lært at elske det digitale, selv om han kender det godt nok til at kunne tale om det og om fremtiden for film som kunst, til køerne kommer hjem.




























