Det er altid sådan med film som Mark Waters' antijulekomedie 'Bad Santa' fra 2003 og nu dens 13 år ældre toer:
Uanset hvor egoistisk, trist og klam en misantrop vores vildt alkoholiserede hovedperson Willie (dygtigt gnavne Billy Bob Thornton) er, uanset hvor grim og grum og utrolig lortet en mor, han nu viser sig at have (Kathy Bathes), uanset hvor mange gange vi ser hans anusfikserede libido på sin vej som julemandssvindler - i aktion på både den ene og anden fruentimmer (halløj, Christina Hendricks!), og ligegyldig hvor mange politisk ukorrekte spydigheder på 'Aristocrats'-niveau (google det), der fyger frem og tilbage mellem ham og hans medsvindler, dværgen Marcus (Tony Cox), så er 'Bad Santa 2' i sidste ende en hyggelig julefilm om, hvordan en sur gammel mand kan finde sjælefred i et sødt (nu voksent) barn.


























