Dolores står op hver morgen, går ned ad trappen og ud på verandaen. Der sidder hendes far og smiler til hende. »Nogle vælger at se det grimme i verden. Jeg ser det smukke«, siger hendes indre stemme.
Og hver dag taber hun den samme dåse i den samme by, hvor en eller anden cowboy samler den op. Hver aften bliver hendes far og mor dræbt af banditter, og hver nat bliver hun nulstillet, hvorefter hun vågner næste morgen til en dag, der ligner den forrige.
