Lyt til artiklen
Det er sagt adskillige gange – og med rette – at den modernistiske kunst primært var kritikernes fest; da centret skred, og tingene begyndte at falde fra hinanden motivisk og formmæssigt, stemte publikum med fusselankerne.
De skred, og der opstod en kløft mellem kunsten og kunstens massepublikum. Og selv om populærkulturen er blevet lukket ind på de bonede gulve i de lærdes saloner, er det stadig sådan. For ikke al massekultur er lige lødig.
