En nøgen kvinde stønner, vrider sig og sukker af seksuel nydelse, mens et stort, hudfarvet, blæksprutteagtigt væsens mange arme penetrerer hendes åbninger og kærtegner hende over det hele med sine mange arme.
Monsteret med de mange pikformede arme i den mexicanske instruktør Amat Escalantes nye film, ’The Untamed’, er et slibrigt og temmelig obskønt væsen at se på. Men kvinden i begyndelsen af filmen tager imod det med alt sit begær. Og slipper godt fra det.
Det sker ikke for alle. Andre mennesker i den lille, ramponerede by i delstaten Guanajuato, hvor ’Untamed’ foregår, destrueres af mødet med det seksuelle fantasidyr.
Det vælter med blod og indvolde hen over pastaretterneSelv om en væsentlig del af ’The Untamed’ er symbolsk horror og sci-fi, har filmen en realistisk kernehistorie. Den unge kvinde Alejandra er bundet i et kedeligt ægteskab med den mandschauvinistiske og voldelige Ángel. De har to sønner. Ángel er erklæret homofob, men har et forhold til Alejandras bror Fabián. De hemmeligshedsfulde relationer mellem især de tre mennesker repræsenterer det, Amat Escalante i løbet et interview i København kalder både en »sygdom« og et »monster« i Mexicos væsen:
»I Mexico har vi en epidemi af vold mod kvinder. Så mange kvinder er blevet myrdet. Der finder også megen mishandling af homoseksuelle sted. Fordi loven ikke fungerer, bliver ingen dømt skyldig, og det skaber et eller andet, en følelse eller stemning, som er lidt af et mysterium, og som er et monster, sådan som jeg ser det«.
Metaforisk horror
37-årige Amat Escalante modtog prisen som bedste instruktør i Cannes i 2013 for sin forrige film ’Heli’, der fandt vej til et stort publikum også i Danmark.
’Heli’ var et råt og realistisk narkodrama. Med ’The Untamed’ var han nødt til at kombinere realisme og sci-fi-symbolik og dermed læne sig op ad værker signeret en anden af tidens mange interessante sydamerikanske instruktører, mexicaneren Carlos Reygadas, som han tidligere har været assistent for og er nær ven med. Om sin opfindelse af det bløde monster med de mange pølsepikke siger Amat Escalante:
»Jeg kunne ikke med realisme alene forklare, hvad der sker i Mexico. For virkeligheden giver ingen forklaring. Derfor gav det mening at have monsteret med som metafor. Det er et væsen, der giver seksuel glæde til nogle, men virker destruktivt på andre. Og hvis det ikke virker for en, skal man ikke gå tilbage til det. Det er ligesom med et parforhold: Hvis det ikke fungerer, skal man ikke blive i det. For så bliver man syg. Så er væsenet farligt«.
Der er også en anden grund til, at Amat Escalante i ’The Untamed’ har droppet den rene socialrealisme:
»Alle mine tidligere film har været socialrealistiske, og jeg blev uinspireret af at gentage mig selv. I stedet ville jeg gerne udforske nogle temaer på en anden måde og måske nok nå frem til nogle af de samme konklusioner, men vise dem anderledes. Med elementer af science fiction og horror«.
At et parforhold også kan være farligt, skildrer Amat Escalante i sit realistiske trekantsdrama om Alejandra, hendes mand, Ángel, og hendes bror, Fabián.
»Alejandras mand, Ángel, skulle være sammen med en mand. I stedet er han sammen med en kvinde, som han ødelægger og er voldelig over for. Og den historie er helt realistisk, hvad man måske har lidt sværere ved at relatere til i Europa end i Mexico. I Europa er man mere åben og accepterende, end man er mange steder i Mexico, så snart man kommer uden for Mexico City. Uden for hovedstaden ser man ikke mænd holde hånd eller på andre måder vise deres kærlighed offentligt. Det tillader normerne ikke. I hvert fald ikke endnu. Det er dog ved at ændre sig«.
Selv om vold, frygt, begær og død fylder meget i ’The Untamed’, påpeger Amat Escalante, at hans film også indeholder kærlighed i sin reneste form:
»Det er kærligheden mellem Alejandra og hendes drenge. Den er ægte«.
Dansk engagement
En af Amat Escalantes samarbejdspartnere i forbindelse med ’The Untamed’ har været Fernanda de La Peza, som han har boet sammen med i mange år – dels i Mexico City, dels i på landet i Guanajuato. Mange af skuespillerne i ’Untamed’ er amatører og lokale Guanajuato-borgere, som Escalante kendte i forvejen. Hans bror har castet en del af filmens skuespillere, og hans far har en birolle.
Men ud over mexicanere har han i høj grad samarbejdet med danskere om ’The Untamed’. Filmen er både økonomisk og kreativt en mexicansk-dansk produktion. Den danske producer Katrin Pors fra Adomeit Film har været engageret i ’The Untamed’ hele vejen. Copenhagen Film Fund har givet støtte. Filmens fotograf er danske Manuel Albert Claro, som på sit cv bl.a. har Lars von Triers ’Melancholia’ og ’Nymphomaniac’. Og de visuelle effekter er skabt af special effect-mageren Peter Hjort, der også har arbejdet med Lars von Trier og derudover senest har været involveret i bl.a. Nicolas Winding Refns ’The Neon Demon’. Det er ikke et tilfælde, at Escalante har fundet sammen med folk, der før har arbejdet med von Trier:
»Jeg er en stor beundrer af Lars von Trier«.
Amat Escalante kalder sig selv »en enspænder«: »Når folk fortæller mig, hvad jeg skal gøre, stejler jeg som regel. Det er blevet bedre, men i min ungdom var jeg ret asocial. Jeg gik ud af skolen som 15-årig for at blive filmskaber og tog alle mulige jobs, så jeg kunne spare sammen til at lave film. Det var en ret vanvittig og risikabel beslutning. Men rent socialt led jeg under at gå i skole som barn og ung«.
Kærlighedens desperation udstilles i ubehageligt dramaDa han var 20 år, deltog han i nogle workshops i Cuba. Inden da havde han gået seks måneder på en filmskole i Spanien, men sprang fra, fordi han ikke kunne tilpasse sig:
»Så jeg har i virkeligheden mest været min egen filmskole. Jeg har brugt mange år på at se film og læse bøger om film«.
Efter den voldelige og vilde ’The Untamed’ om menneskets dybeste drifter og Mexicos undertrykkende monstre overvejer Amat Escalante at gøre som så mange andre: begynde at lave tv-serier:
»Jeg er fascineret af, hvor hurtigt det medie er i sammenligning med film. Og så er det inden for tv-serier, at der lige nu er flest penge og størst risikovillighed. Ikke at jeg ikke længere tror på filmen. Men det føles næsten idealistisk at blive ved med udelukkende at lave film. Som eksperimenterende instruktør kan man dårligt nok få sine film vist i biograferne. I bedste fald ender de på Netflix«.
Amat Escalantes to nyeste film, ’Heli’ og ’The Untamed’, har dog begge vakt biografernes interesse i både Latinamerika, Nordamerika og Europa. Med hans tidlige film forholder det sig anderledes: De fik ikke noget internationalt publikum. I øvrigt kan hans film ikke ses på dansk Netflix. Men det kommer måske: I disse år er der i hvert fald i både USA og Europa stigende interesse for latinamerikanske film.
fortsæt med at læse
