I begyndelsen af David Frankels filmstjernespækkede, sorgfilosofiske drama ’Skønheden i alting’ færdiggør reklamedirektøren Howards (Will Smith), der på andet år er ødelagt over sin datters død, en spektakulær opsætning af multifarvede dominobrikker.
Med sorgtynget mine skubber han dernæst til dem. Og så forlader han zombieagtigt sit smarte, åbne Manhattan-kontor, mens brikkerne styrter sammen i virtuose formationer.


























