Lyt til artiklen
Engang for snart mange år siden skrev jeg en anmeldelse af fjernsyn med et sarkastisk brod, nogle vil sige rimeligt spidst, om og mod lægestandens sammenspisthed. Samme nat, faktisk morgenstund, blev min hustru så syg, at jeg måtte tilkalde natlægen. Meget hurtigt, måske hurtigere end ellers, sprang en ung smart læge op ad trapperne med et smørret grin over munden.
Han havde såmænd læst min tv-anmeldelse i taxaen på vej herhen. Men selvfølgelig optrådte han helt i overensstemmelse med den hippokratiske ed. Hele vejen med diagnose og behandling var han eksemplarisk repræsentant for læger med og uden grænser. Siden svor jeg så vidt muligt aldrig at skrive andet end positivt om læger og andre fra den hvidkitlede klan.
